Mig og min kernefortælling

Jeg hjælper virksomheder med at øge deres online synlighed, gennem søgemaskineoptimering der er skræddersyet og til at forstå, så de kan fokusere på det de brænder mest for…

Jeg brænder for SEO!

Mine værdier – Om mig

Mine værdier er dybt forankret i min passion for at hjælpe andre og min kærlighed til SEO-nørderi.

Jeg tror på, at arbejdsglæde opnås ved at arbejde med det, man brænder for, og jeg finder stor glæde i at se andre vokse.

Jeg tror på det gode match, tillid og gensidig respekt.

Jeg har et stort servicegen og det betyder meget for mig når jeg kan hjælpe andre med at opnå deres mål.

Min Mission – om mig

Min mission som SEO-konsulent er at hjælpe andre med at forstå betydningen af SEO og hvordan det kan forbedre virksomhedens synlighed online.

Gennem analyse og optimering af hjemmesider kan jeg hjælpe med at øge  online tilstedeværelsen, hvilket kan generere flere henvendelser og dermed give et bedre resultat på bundlinjen.

Jeg arbejder på at identificere og løse de udfordringer, der forhindrer hjemmesider i at rangere højere i søgemaskinerne. 

Min vision – om mig

Min vision indebærer at opbygge langsigtede relationer, med det rette match, respekt og tillid.

Jeg ønsker at gøre SEO forståeligt og bringe det i øjenhøjde. Ved at tilbyde skræddersyede løsninger, stræber jeg efter at blive den SEO-specialist du henvender dig til, når du har brug for hjælp til din søgemaskineoptimering.

Min vision er at etablere langvarige samarbejder med både små og mellemstore virksomheder.

Resume af min baggrund

SEO-konsulent, med kompetencer i on- / off-page og teknisk søgemaskineoptimering.

Siden starten af 2019 har jeg udviklet min interesse og mine kompetencer i den spændende marketing verden, hvor jeg har valgt at uddanne mig til merkonom i marketing, kommunikation og salg.
Jeg har en kæmpe passion til SEO-optimering, da det bringer værdi for kunderne, samtidig med at jeg udlever drømmen om at hjælpe andre.

At slå mig løs i at analyserer og skabe værdifuldt, relevant og SEO-optimeret indhold til websites, både på dansk, tysk og engelsk, er en af mine spidskompetencer og en disciplin jeg har stor kærlighed til, da det udfordrer mine kreative evner.

I mit seneste fastansættelse, i en dansk produktionsvirksomhed, har jeg produceret website og LinkedIn content, med fokus på SEO-optimering, på både engelsk og tysk. Det var også her jeg for alvor udviklede min passion for søgemaskineoptimering.

Jeg byder ind med over 30 år på bagen på arbejdsmarkedet, i en bred vifte af brancher, lige fra den tekniske produktionsvirksomhed, telebranchen og videre til turist- og servicebranchen, hvilket har været med til at styrke både mine professionelle og ikke mindst personlige kompetencer.

FACIT OM MIG

Jeg er en serviceminded SEO-specialist, der har fokus på at hjælpe andre med at optimere deres online synlighed,
ved at sætte ind på den organiske markedsføring, så det giver værdi for kunderne.

Du er velkommen til at connecte med mig på LinkedIn

Lidt mere om mig privat

Jeg elsker at være sammen med familien og vennerne, gerne til hyggelige sammenkomster med god mad.
At lytte til lærerige lydbøger og se gode film, meget gerne i biografen.

Jeg nyder at udvikle mig, netværke og lære nye spændende mennesker at kende.

Jeg elsker naturen og nyder den ved gå- og cykelture, eller blot ved at ligge i hængekøjen under træerne i vores skønne have, men kun når vejret tillader det.

Mit yndlingscitat er: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det er jeg helt sikkert god til!”
i bedste Pippi Langstrømpe stil.

Og, jeg har en svaghed for latter, lakrids og 70’erne.

Mine professionelle kompetencer

  • Serviceminded
  • Struktureret
  • Målrettet
  • Kommunikativ
  • Fleksibel
  • Teamplayer



Mine personlige kompetencer

  • Social
  • Imødekommende
  • Hjælpsom
  • Videbegærlig
  • Ordentlig
  • Farverig


Mine kerneværdier

  • Kreativ
  • Positiv
  • Idérig
  • Optimistisk
  • Unik
  • Ildsjæl